Tag Archives: mortiltre

Byens bedste ben…

Kender du det at have sådan en sød lille baby derhjemme, som du elsker meget højt.
Den søde lille baby kræver også en del. Man bliver nogle gange lidt træt. Særligt hvis man har en af dem, som vågner ret tit og man er nødt til at gå og gå og gå og gå for at få hende til at sove igen, igen, igen. Nogle dage går det bedre, men mange dage, så er det bare ud at gå.

Sådan en baby har jeg herhjemme. I går var jeg eksempelvis ude at gå fem gange på bare to lure. Hun er virkelig sød og dejlig, hun sover bare ikke særlig længe ad gangen.

Så til dig derude, der lige som mig traver villavejene tynde eller, hvor du nu går. Og som kigger længselsfuldt ind i husene til alle dem, som sidder og hygger sig. Og som, selvom du prøver at nyde nuet og alt det der, alligevel drømmer lidt om den dag, hvor du ikke skal gå så meget med barnevognen, og hvor dit barn kan sidde og hygge sig med en stille perleplade.. ja eller gynge lidt i rullegardinet…

Det er til dig jeg har lavet denne tegning!!!
Tænk lige over den, når du går rundt derude med barnevognen. Hav en dejlig dag! 🙂

Byens bedste ben

Af Christine Thorsen