Konkurrence – vind en tegning af skønneste dig!

Hej skønne dig, der følger med her på bloggen.

Jeg har været stille i et par uger, fordi jeg har fået arbejde i Gate21, hvor jeg er to dage om ugen. Gate21 arbejder med grøn omstilling på tværs af virksomheder, kommuner, regioner mv. Fedt sted med en helt masse ildsjæle. Og så har jeg lavet en spændende artikel for Spejdersport og arbejdet med hjemmeside til et par dygtige landinspektører. Så der har været gang i butikken.

Men nu er det på tide, at der sker noget her på bloggen. Derfor skal vi have en lille konkurrence…
Den skal handle om dig. Måske går du og gemmer dig lidt bag dine børn, dit arbejde, din mand, dine deller osv. Det kan jeg også godt finde på nogle gange.
Men nu skal du ud af morbusken eller hvad det nu er for en busk du gemmer dig bag. Du er en superwoman, sjov, pæn, klog, skarp og lækker og fyld selv mere på. Du fortjener en hyldest.

Så konkurrencen går ud på, at du skal skrive noget pænt om dig selv i opslaget på Facebook. Det må også godt være sjovt, hvis du synes. Og så kan du vinde en tegning af dig selv, med dine særlige kendetegn og styrker, som du kan printe ud og hænge op derhjemme!

Jeg kan lige starte ud. Jeg er pisse skarp til at skrive og bliver bedre og bedre til det der med at tegne. Og så er jeg smoking hot! Og så blinkede alt lyset i mit hus, lige da jeg skrev hot. Så den lader vi stå, selvom jeg havde lidt lyst til at slette den igen 😉

Så er det din tur. Under opslaget på Facebook, skriver du mindst tre pæne ting om dig selv.
Du må også gerne like og dele opslaget, så andre får muligheden for at vinde.

Hav en dejlig dag. Kh Christine

Af Christine Thorsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *