Når man går i mod en ny drøm…og er lidt en tøsetøs….

Kender du den der følelse af at være på vej imod ukendt land. Man føler lidt at man går i blinde…
Man har længe drømt om at gøre sin drøm til virkelighed og arbejdet lidt hist og her på det. Men man er også mega bange for om, det nu holder. Og hvad nu hvis det bliver en succes… Fuck.. Endnu værre næsten…

Sådan har jeg haft det længe. Jeg er virkelig tryghedsnarkomantypen, tænketypen med popcornhjernen, der bare popper den ene idé efter den anden. Og jeg kan blive helt høj på idéerne. Men så kommer angsten, og jeg får ikke helt rykket nok på det. Og så synes jeg ikke det er pænt nok. At farvene er gode nok. Osv. Og så stopper jeg…

Men nu har jeg besluttet mig for at tage et lille bitte skridt ad gangen. Bare gå et lille bitte skridt hver dag. Prøve nogle ting af. Se hvad der virker. Så der kommer nok til at ske lidt her på bloggen. Uden at love for meget… For det kan jo være farligt…
Men jeg vil i hvert fald teste de her rå og upolerede tegninger af, som den nedenfor. For jeg er jo nødt til at arbejde lidt mere med perfektionisten… Og at det skal være let og legende at tegne:- )

Hvordan har du det, når du skal igang med at realisere en ny drøm?
Husk nu. Giv aldrig op, hvis det betyder noget for dig, bare tag et lille, bitte, bitte skridt hver dag! Og gør det på din måde! Gør det selvom du er en tøsetøs, ligesom mig 😉

Af Christine Thorsen

 

 

 

Den forkerte type…

Om at være den forkerte type
Kender du det. Den der følelse af at være den forkerte type? I de forkertes klub? Den der altid ser det forkerte ved sig selv. For gammel, for opmærksomhedssøgende, for lækker, for sjov eller mangel på samme.

Har du også den følelse til tider?

Men hvad nu hvis du i virkeligheden ikke den forkerte type? Måske har du bare ikke opdaget alt det gode ved dig selv endnu. Eller måske er lortetingene ved dig selv netop guldtingene?

For man kan jo ikke altid være den perfekte type. Den der løber hver uge. Passer på klimaet. Husker alt. Gør alting rigtigt. Er blevet voksen og er kommet videre. Står i sig selv. Siger til og fra – på den groundede måde.

Sådan er man jo ikke ligefrem altid, selvom det kunne være fedt.  Jeg er i hvert fald ikke.

Jeg glemmer jo stadig ting. Som barnets skoletaske her til morgen. Fordi jeg var for doven til at pakke dagen før. Og for træt til at stå op i ordentlig tid.
Ja eller doven var jeg vel ikke. Jeg havde bare et barn, som ikke kunne sove dagen før og et afsnit af noget, jeg var nødt til at se.
Derudover havde jeg og landinspektøren faktisk nået meget. At støvsuge, gøre badeværelse rent, pleje forholdet, køre på genbrugsstationen. Være ude at lege med lillen, slå en halv græsplæne, lave pizza og brænde boller på. Smøre madpakke, putte tre børn, hvoraf en blev ved med at stå op.
Vi nåede det meste. Og jeg glemte så skoletasken til morgen og et barn kom lidt for sent. Jeg blev lidt for sur på barnet og mig selv. Følte mig lidt forkert. Selvom jeg meste, man gjorde var rigtigt.

Så resten af dagen siger jeg fuck til alt det rigtige. Det gør ingen lykkelig – giver højst følelsen af at være lidt mere forkert. Resten af dagen siger jeg ok til rodet, glemsomheden og giver mig selv lidt ros for at være et dejligt og lækkert menneske. Der drikker kaffe af to kopper ad gangen…

Hvad siger du i dag? Er du et dejligt og lækkert menneske?

Af Christine Thorsen

 

 

Konkurrence – vind en tegning af skønneste dig!

Hej skønne dig, der følger med her på bloggen.

Jeg har været stille i et par uger, fordi jeg har fået arbejde i Gate21, hvor jeg er to dage om ugen. Gate21 arbejder med grøn omstilling på tværs af virksomheder, kommuner, regioner mv. Fedt sted med en helt masse ildsjæle. Og så har jeg lavet en spændende artikel for Spejdersport og arbejdet med hjemmeside til et par dygtige landinspektører. Så der har været gang i butikken.

Men nu er det på tide, at der sker noget her på bloggen. Derfor skal vi have en lille konkurrence…
Den skal handle om dig. Måske går du og gemmer dig lidt bag dine børn, dit arbejde, din mand, dine deller osv. Det kan jeg også godt finde på nogle gange.
Men nu skal du ud af morbusken eller hvad det nu er for en busk du gemmer dig bag. Du er en superwoman, sjov, pæn, klog, skarp og lækker og fyld selv mere på. Du fortjener en hyldest.

Så konkurrencen går ud på, at du skal skrive noget pænt om dig selv i opslaget på Facebook. Det må også godt være sjovt, hvis du synes. Og så kan du vinde en tegning af dig selv, med dine særlige kendetegn og styrker, som du kan printe ud og hænge op derhjemme!

Jeg kan lige starte ud. Jeg er pisse skarp til at skrive og bliver bedre og bedre til det der med at tegne. Og så er jeg smoking hot! Og så blinkede alt lyset i mit hus, lige da jeg skrev hot. Så den lader vi stå, selvom jeg havde lidt lyst til at slette den igen 😉

Så er det din tur. Under opslaget på Facebook, skriver du mindst tre pæne ting om dig selv.
Du må også gerne like og dele opslaget, så andre får muligheden for at vinde.

Hav en dejlig dag. Kh Christine

Af Christine Thorsen

Helt almindelig morgen i Værløse… Godt jeg har kaffe…

Sidder i bilen med to af tøserne.
Storebarnet cykler selv, er kørt for længst. Hun er den tjekkede type den dag.
Landinspektør er også cyklet. Også den tjekkede type den dag…

Vi andre skal af sted nu, vi kan sådan liige nå det. Mellembarnet er fin med fletning, lange bukser og t-shirt på, efter aftale med de andre tøser i klassen. Det er hipt at have det samme på. Og så har hun sin efterårsjakke på….Vi kører afsted…

Og så….

“Åhhh se der er min veninde på cykel. Hun har vinterjakke på. Vi havde aftalt, at vi begge skulle have vinterjakke på i dag. Moar du skal køre hjem og hente den. Please, please, please.”
“Jeg skal på arbejde, jeg kan ikke nå at køre hjem inden! Det tager et helt kvarter ekstra og jeg skal også aflevere lillen…”
“Kom nu, please, please, please.”
“Nej!”
“Kom nu, kom nu, kom nu.”
“Nej. ”
“Moar, moar, moar!”
“Nej!”
“Og hvad med mit regntøj? Vi skal i skoven i dag. Jeg er nødt til, at have det. Ellers bliver jeg våd!”
“Det er der på skolen, vi lod det blive i går.”
“Nej, det er der hjemme, vi tog tasken med regntøj med hjem fordi, der var en sur madkasse deri.”
“PIS!…..Der var du alligevel heldig… Jamen så kører jeg, da bare hjem og henter DET HELE. Igen….igen….igen….Hav en dejlig dag søde, skønne barn…!
“Åhh godt mor, tak mor, du er sød…” Fedte..fedte…

Og så blev det ikke en gang regnvejr den dag…
Godt jeg har kaffe… Kaffe er min ven…

Christine Thorsen

 

Er du ven med din pølle?

Løbedrømme og pøllevennen…
Ja så fik jeg lige fanget din opmærksomhed med den overskrift hva? Men det handler ikke om den slags pøller du tænker på, men en anden…

Kender du det der med at være ude at løbe. Og man føler sig virkelig oven på. Man forestiller sig, at man lige tager 10 km næste gang. Eller 5 i hvert fald. Og at man da lige skal melde sig til et løb. Så man har noget at træne op til. Så man virkelig kan komme i form. Og blive den her total hottie med det store overskud og de strammeste baller..  og mave.  Ja, ja den kører jo stadig en gang i mellem, den der dagdrøm, hvor man kommer løbende ind over målstregen og ser totalt lækker ud i stramt tøj og næsten ikke rød i hovedet…

Men hvis man tænker lidt nærmere over det, så er virkeligheden nok lidt en anden. Jeg skal nok komme med til løbet. Og få trænet op til løbet. Sådan nogen lunde i hvert fald. Men der vil nok altid være den lille pølle på maven og den lettere slappe hud efter de tre fødsler. Jeg har heller aldrig været typen, der havde den der helt flade mave. Jeg er mere typen, der har en lille pølle der, som følger mig i tykt og tyndt og hepper på mig over målstregen.  Og det er ok. Pøllen må godt være der. For uden pølle ville der bare være slap hud og så er det alligevel pænere med pøllevennen. Hvordan har du det med din pølleven? Give it som looove 🙂

Af Christine Thorsen