Var nødt til at være stille…

Kender I det der med at gå i selvsving og sige de samme ting igen og igen og man kan ikke forstå at ens børn ikke hører efter alt det kloge, man har at sige. Til sidst er man så træt af at høre sin egen stemme, at man er nødt til bare at “shutte the biiiiib up”. Kan ikke forstå, hvordan det kunne ske???

Af Christine Thorsen

Følte mig virkelig pæn…

Kender I det, at man nogle gange møder mennesker, der synes man er så pæn, at de må undskylde næsten bare fordi, de er der. Sådan en oplevelse havde jeg den anden dag, da jeg var ude at løbe.
Jeg løb over en sidevej og der kom en mand kørende ud ad sidevejen.  Manden stoppede ved hajtænderne og sagde undskyld tre gange. Jeg tænkte, at han da ikke havde gjort noget forkert. Kørte han for langt frem ved hajtænderne eller hvad? Det var nu da alligevel marginalt, hvis han gjorde og da ikke grund til at sige undskyld så mange gange.
Men så kunne det kun være fordi, jeg ser så godt ud i mit løbetøj, at han måtte undskylde for, at han næsten forstyrrede mig ved sådan at komme kørende i sin bil og næsten køre for langt frem, så jeg næsten måtte løbe udenom bilen.
Det kunne da ikke være fordi, han ville spørge om vej eller sådan noget. Vel?
Del gerne hvis du også tit har sådanne dejlige oplevelser 🙂
Følte mig meget pæn.jpg

Af Christine Thorsen

Let´s kick some ass!

Kender du den der følelse af, at lige om lidt bliver man afsløret. I ikke at være god nok. God nok mor. God nok kæreste. Sjov nok veninde. Cool nok person. Dygtig nok rent fagligt. I det hele taget god nok til at gå efter det, man drømmer om.

Sådan har jeg det nogle gange. Men jeg har alligevel besluttet mig for at gå efter min drøm. Jeg vil leve af at tegne og skrive. Sådan for alvor. At lave tegnede historier er så sjovt, at jeg er nødt til at gøre det til mit arbejde og sådan rigtigt tjene penge på det.

Men så kommer den der stemme indeni. Du kan da ikke leve af det. Er du overhovedet god nok. Lige om lidt bliver du afsløret i, at du slet ikke kan tegne. Og du er jo heller ikke særligt sjov, du er jo ikke ligefrem stand-upper. Er du overhovedet en god nok kommunikatør, du har jo kun gået fem år på uni og har kun seks års erfaring fra det virkelige liv. Det er jo ikke rigtig noget vel. Lige om lidt går I sikkert fra hus og hjem fordi, du ikke kan tjene penge.
Sådan kaster frygten sine klamme, bange håndtegn ud over mig.

Men heldigvis er der en anden stemme, som råber højere. Du kan godt, du er nødt til at skide på alt det pis og bare gøre det. Du kan jo ikke sidde der på en eller anden arbejdsplads og være den sure medarbejder, der “synes det er synd for dig – åuåhhhh, det er så synd for dig…”. Det holder ikke. Og hvad nu hvis du KAN tegne? Hvad nu der er nogen som rent faktisk KAN lide det, du laver? Og du rent faktisk KAN leve af det. Hvor fedt ville det lige være! Tænk lige på det!
Den stemme har jeg ladet vinde og jeg går i gang, når jeg er færdig med min barsel om et par måneder, hvor jeg kan hyres som tegner og skribent til at lave sjove tegnede striber, kampagner, illustrationer mv. Det bliver så fedt!!!

Har du også en drøm, som du er bange for at gå efter?
Jeg tror på dig! Giv frygten sparket og gør det alligevel. Del gerne hvis du også tror på, at du kan gøre det, du drømmer om og fortjener at have det godt OG sjovt hver dag!Giv frygten sparket

Af Christine Thorsen

Byens bedste ben…

Kender du det at have sådan en sød lille baby derhjemme, som du elsker meget højt.
Den søde lille baby kræver også en del. Man bliver nogle gange lidt træt. Særligt hvis man har en af dem, som vågner ret tit og man er nødt til at gå og gå og gå og gå for at få hende til at sove igen, igen, igen. Nogle dage går det bedre, men mange dage, så er det bare ud at gå.

Sådan en baby har jeg herhjemme. I går var jeg eksempelvis ude at gå fem gange på bare to lure. Hun er virkelig sød og dejlig, hun sover bare ikke særlig længe ad gangen.

Så til dig derude, der lige som mig traver villavejene tynde eller, hvor du nu går. Og som kigger længselsfuldt ind i husene til alle dem, som sidder og hygger sig. Og som, selvom du prøver at nyde nuet og alt det der, alligevel drømmer lidt om den dag, hvor du ikke skal gå så meget med barnevognen, og hvor dit barn kan sidde og hygge sig med en stille perleplade.. ja eller gynge lidt i rullegardinet…

Det er til dig jeg har lavet denne tegning!!!
Tænk lige over den, når du går rundt derude med barnevognen. Hav en dejlig dag! 🙂

Byens bedste ben

Af Christine Thorsen

Nytårsfortsæt

Jeg har droppet de der nytårsfortsæt, som ikke gør livet bedre og sjovere. Sådan noget som kure, ting man skal stramme op på og andet selvdisciplinært crap, som giver dårlig samvittighed.
Selvfølgelig kan man godt spise sundt og løbe lidt flere ture. Men det skal ikke være en del af mit nytårfortsæt. Og i år er der særligt mange af de gode ting på listen…
Hvordan ser jeres nytårsfortsæt ud?Nytårsfortsæt

Af Christine Thorsen

Helsefrø og tør laks

 

Selvom jeg ikke rigtigt har en rygrad, hvad angår slik og pålægschokolade, så kan jeg faktisk godt lide sund mad. Vi forsøger også at lave sund mad de fleste dage, hjemme hos os. Men jeg er ikke særlig god til at finde på nye ting hele tiden. Jeg synes ikke det er det fede at kigge i kogebøger dagen lang. Så når jeg endelig finder en ny ret, som er lækker, har jeg en tendens til at lave den 50 gange i løbet af meget kort tid. Og så kan man godt blive lidt træt af det…

Har du også en ret, som er blevet lidt tyndslidt hjemme hos jer?

Helsefrø

Af Christine Thorsen

Åhh hverdagen…

Ferie er skønt, men åhh hverdagen…
Kender I det, at man virkelig nyder hverdagen ovenpå sådan en lang og hyggespækket juleferie med hele familien. For det har virkelig været hyggeligt og en smule intenst med 11 mennesker i et sommerhus, i en uge i Nordvestjylland. Der blev spillet meget kort, spist et par grise og jagtet vildt vejr med håndholdt mobil, da stormen Urd var over os i netop de dage.

Nytåret var ligeledes helt i top med fætrene på besøg. Vi måtte godt nok kapitulere kl. 23, da fætrene var taget hjem. Det trækker tænder ud at have et lille morgenmenneske i huset, som vågner mellem kl. 04.45 og 05.45, hver dag. Det faldt dog ikke i god jord hos de to store piger, at skulle i seng før kl. 24. Vi havde selvfølgelig skudt raketter af, men man får bare ikke rigtig den samme følelse af at være i live kl. 20, som kl. 24, hvor himlen blinker, bragene suser om ørene og man klamrer sig til sine sikkerhedsbriller. Så vi har lovet, at næste år fyrer vi den af og at i hvert fald én af os voksne nok skal klare den til kl. 24.

Da ferien lakkede mod enden tirsdag efter nytår og pigerne havde deres sidste dag hjemme, var lillen og jeg helt klar til, at de skulle i skole igen. Kender I det? Sådan en syvårig, der keder sig, den nagende dårlige samvittighed over, at man ikke lige har energi til at smutte en tur i svømmehallen eller på Den Blå >Planet. Man er nærmere der, hvor man lige kan snige sig op til spil kort eller en gåtur og det er bare ikke helt nok.
Så det var virkelig dejligt, da vi nåede til onsdag og alle var taget af sted og lillen og jeg bare kunne hygge os herhjemme.

aahh-hverdagen

Af Christine Thorsen